Får i heller ikke afholdt de dér hvalpeaftener på din klinik?

Mangler i overskud, tid og lyst til at planlægge og udføre dem, selvom i synes i burde?


Dont worry!


 

Klinikken (og hvalpeejerne) får alligevel langt mere ud af at implementere små lette tiltag i dagligdagen på klinikken.

 

Få et gennemtænkt og færdigt "plug-and-play" program, lige til at sætte i gang på din klinik!

 

 

Måske ved du allerede, at hvalpens første besøg har betydning for dens fremtidige opfattelse af det at komme til dyrlægen.

 

Måske anbefaler du allerede hvalpeejerne at komme forbi og sige hej inden den første vaccination.... når du husker det. 

 

Måske tænker du, at det er noget pjat, alle hvalpe er jo super glade, når de kommer til vaccination og de får godbidder, so what´s the point?!

 

Og det er de også. Glade altså.

 

Men måske kan du nikke genkendende til det her:


Du har en klient i konsultationen, hvis unghund er blevet reserveret, nervøs og svær at håndtere for dig. Du kan tydeligt huske, hvor sød og nem den var, da den var til vaccination som hvalp. Måske tænker du, at det var ligegodt sørens, som den ejer har haft en negativ indflydelse på hunden eller at den må være fra en dårlig avler...

Det er selvfølgelig en mulighed, men problemet kan ligeså godt ligge i klinikkens håndtering af hundens første dyrlægebesøg...

 

Den første vaccination kan nemlig være en skræmmende oplevelse for en lille hvalp og være med til at lægge kimen til en begyndende dyrlægeskræk - helt uden du opdager det! 

 

Utrygheden kommer snigende i takt med, at hvalpen eller unghunden får flere erfaringer med, hvad det vil sige at komme til dyrlægen.

 

Får hvalpen først en negativ opfattelse af at komme på din klinik, vil det være meget sværere at overbevise den om det modsatte og kræve en langt større indsats.

Og det er noget skidt fordi:

 

En hund, der bliver bange for at komme på klinikken, vil potentielt koste dig:

  • Økonomiske tab

    Fordi dens ejer vil være mindre tilbøjelig til at besøge klinikken, da det er en ubehagelig oplevelse at se sin hund bange. Måske er ejeren også flov over, hvordan hunden reagerer overfor personalet. Ofte vil hunden kun få gjort det allermest nødvendige - hvis du da ikke mister klienten, fordi de skifter klinik i håb om at få en bedre oplevelse der.

  • Øget tidsforbrug

    Bange hunde er mere besværlige at håndtere og tager derfor ofte længere tid at behandle. Dit i forvejen stramme skema bliver belastet yderligere. Måske er du nødt til at sedere hunden og risikerer at vælte hele planen for dagen med den uforudsete behandling.

  • Flere hænder

    Du får højst sandsynligt brug for flere hænder, når du skal håndtere en bange hund. Det vil i praksis ofte betyde, at hænder må gå fra andre vigtige opgaver - eller at du må vente, til der bliver hænder ledige.

  • Nedsat arbejdsglæde

    Let´s face it - det er bare rarere og sjovere at have med dyr at gøre, der også nyder ens selskab. Arbejdsdage med en overvægt at bange dyr giver nedsat arbejdsglæde og kan være en kilde til stress for mange medarbejdere.

  • Dårlig omtale

    Hvis ejeren af en hund får en dårlig oplevelse med at hunden bliver bange, vil de være mere tilbøjelige til at tale negativt om din klinik til andre hundeejere. Især hvis det er en af de første oplevelser, de får på din klinik.

Den gode nyhed er, at du let kan forebygge denne negative kaskade ved at strukturere hvalpens første besøg på klinikken på en måde, så du sikrer dig, at det bliver en god oplevelse. 

 

Det handler om at sætte ind før hvalpens første vaccination - og tanke op med positive oplevelser inden den skal håndteres "for alvor" første gang - med andre ord en slags "fremtidsinvestering", om du vil.

Et velstruktureret program for klinikkens hvalpe vil:

  • Forebygge sensibilisering af hvalpen

    Et hvalpeprogram forebygger den form for dyrlægeskræk - gradvis sensibilisering -  som vi overser, fordi den kommer snigende over tid

  • Skabe hunde, der er glade for at komme

    Glade hunde er trygge hunde - og trygge hunde er nemmere at håndtere på klinikken

  • Give øget bonding med klienten

    Et hvalpeprogram skaber god klient tilknytning gennem flere positive besøg og fordi klienten føler, at du drager ekstra omsorg for deres hvalp på et tidspunkt, hvor de selv er i en tilstand af nyforelskethed og er meget optagede af deres "familieforøgelse"

  • Skabe gode muligheder for øget mersalg

    Et hvalpeprogram kan skabe mersalg i din petshop, alene af den årsag, at klienterne kommer hyppigere i din butik

  • Være god reklame

    Hunde, der er glade for at komme på klinikken, er god reklame for din forretning

SMART START

Hvalpeprogrammet, der skaber trygge patienter og loyale klienter


Er til klinikker, der:

  • Ser fordelene i at bonde med deres hvalpeejere og knytte dem tættest muligt til klinikken i fremtiden

  • Vil sikre en hyppig besøgsfrekvens hos deres hundepatienter i fremtiden

  • Gerne vil lave aktiviteter for hvalpeejerne men ikke får det gjort, fordi ingen har overskud eller knowhow til at sætte sig ned og planlægge det

  • Vil have en færdig køreplan serveret på et sølvfad, hvor der er tænkt på det hele - lige til at sætte igang på klinikken!

På mindre end 1 time, kan din klinik blive klar til at:

  • Udføre et veltilrettelagt program

    med gradvis eksponering for de potentielt skræmmende stimuli, som hvalpene vil møde til deres første vaccination

  • Skabe opmærksomhed om det nye tiltag

    ved hjælp af plakater, flyers og opslag på de sociale medier

  • Få hvalpeejerne til at gennemføre progammet

    ved at bruge specialdesignede klippekort med mulighed for bonus ordning

  • Identificere tidlige håndteringsproblematikker

    ved at stille de rigtige spørgmål i konsultationen ud fra et overskueligt skema - og få rettet op på tidlige problemstillinger, der kan gøre arbejdet på klinikken sværere i fremtiden

Indhold

Det lettilgængelige online kursus lærer dig, hvordan klinikken kan udføre et velstruktureret og gennemtænkt hvalpeprogram, der sikrer, at hvalpene får optimal modstandsdygtighed overfor eventuelle negative oplevelser senere hen.

 

Den store ressourcesektion rummer alt, hvad hjertet kan begære af grafisk materiale specialdesignet til at hjælpe og støtte klinikken bedst muligt i udførslen.

 

Alt materiale, der er målrettet klienterne, er lavet som skabeloner, der kan ændres til klinikkens eget logo og farver og giver desuden mulighed for at vælge, om programmet skal være gratis eller koste penge. 

  • Online kursus

    Små videoer guider dig gennem de 4 trin i SMART START programmet og giver dig den nødvendige baggrundsviden til at udføre programmet 

  • Plakat

    Informer dine klienter om det nye tiltag på klinikken med denne søde plakat til venteværelset

  • Skemaer

    En overskuelig oversigt over programmet samt et spørgeskema til hvalpens adfærd holder dig på sporet, når det går stærkt på klinikken

  • Flyer til klienterne

    Giv dine klienter den nødvendige information uden at bruge oceaner af tid på at forklare! 

  • Stempelkort

    Giver dig og klienterne overblik over hvor langt, de er i programmet samt ansporer klienterne til at gennemføre. 

  • Forslag til SoMe opslag 

    Brug dem som de er eller som inspiration. Opslagene leverer relevant indhold og reklame for klinikkens tiltag på samme tid

Online kursets lektioner:

  • Lektion 1: 

    "Lær fordelene ved at sætte forebyggende ind mod dyrlægeskræk"

  • Lektion 2: 

    "Bliv klar på dine prioriteter og sorter dine informationer"

  • Lektion 3: 

    "4-trins programmet, der skaber logrende haler allerede inden første vaccination"

  • Lektion 4: 

    "Lær hvordan du hilser uden at skræmme - og mød 5-sekunders reglen"

  • Lektion 5: 

    "Bliv en haj til bord push-ups - og skab hunde, der ikke vil ned igen!"

  • Lektion 6: 

    "Sådan får du hvalpeejerne til at melde sig til programmet - og gennemføre det!"

Min baggrund for at hjælpe dig med at hjælpe din klinik...

Jeg er selv uddannet veterinærsygeplejerske og har mere end 17 års erfaring med arbejdsdagen på smådyrsklinikker. 

 

Jeg er også uddannet hundetræner med mere end 20 års erfaring på adfærd- og træningsområdet, men så egentlig først rigtig mulighed for at kombinere de to verdener, da jeg i 2017 startede en certificering hos den store anerkendte amerikanske Fear Free organisation .

 

Siden da har jeg arbejdet for at sprede viden og kendskab til en bedre, rarere og mere adfærdsmæssig korrekt måde at håndtere hundene på i klinikken. Jeg arbejder nu fuld tid med min passion via mit online initiativ "Dyrlægeskræk", hvor jeg afholder foredrag og webinarer samt underviser veterinærfaglige og hundeejere i, hvordan man kan forebygge og behandle dyrlægeskræk og håndteringsproblemer hos hundene.

Klinikkens investering i hvalpeprogrammet dækker BÅDE den teoretiske baggrund bag konceptet + grundig indførsel i de forskellige trin OG de flotte tilhørende grafiske materialer og skabeloner, der kan tilpasses til klinikken. 

Den engangsudgift er hurtigt tjent ind igen, når de første 15 hvalpeklienter har købt for en flad halvtredser i din petshop ved hvert besøg....eller når klinikken har forebygget, at 3 klienter undlader at booke en konsultation, fordi deres hunde er bange for at komme til dyrlægen....eller når vsp´en ikke bruger personale timer på at forfatte facebook opslag....

Ikke dig, der sidder på pengepungen?

Bare rolig, jeg har lige de argumenter, du skal bruge til at overbevise din chef. Download dem ved at trykke på knappen herunder:

Tilmeld din klinik nu - og kom igang med det samme!

Når du har investeret i hvalpeprogrammet, får du med det samme tilsendt en email med log in oplysninger til din online portal. Her finder du både onlinekurset, der lærer dig om programmet og hvordan du udfører det samt alle de tilhørende grafiske materialer og skabeloner.

Ofte stillede spørgsmål

Hvis du ikke finder dit spørgsmål herunder, så tøv ikke med at skrive til mig og spørge på stop@dyrlaegeskraek.dk


Får klinikkens medarbejdere hver deres log in?

Er hvalpeprogrammet noget, klinikken kan tjene penge på?

Kan vi selv printe de medfølgende materialer?

Er hvalpeaftener ikke ligeså godt som hvalpeprogram?

Kan klinikken lave en mindre version af programmet?

Hvor lang tid tager kurset?

Selve kurset varer under en time. Er det hele nyt for jer, vil i måske skulle bruge lidt tid undervejs til at prøve nogle ting af eller tænke/fordøje oplysningerne. Kan I allerede en del af det, jeg gennemgår, så vil I dog hurtigt opleve, at det hele giver mening og er nemt at overskue.

Jeg er overbevist - det skal vi have på min klinik!